Jobb hos Serwent
Meny
Meny

Business Controller med bredt Finance Manager-ansvar

Sjælland Serwent Group Søknadsfrist: 21.03.2026

Dette er ikke en klassisk skrivebords-controllerrolle. Rollen er en hybrid mellem primært Business Controller og Finance Manager, hvor du både arbejder driftsnært og har ansvar for den samlede økonomiske styring i Danmark.

Serwent er en nordisk infrastrukturskoncern inden for vand og spildevand med aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark. I Danmark består vi i dag af fire selskaber med samlet lige under 100 medarbejdere – og vi er i fortsat vækst. Serwent ejes af Norvestor.

Om rollen

Som Business Controller får du det overordnede ansvar for økonomisk styring og forretningsanalyse i Danmark. Du rapporterer til Administrationschef Danmark (linje) og CFO, Serwent Group (funktionelt). Rollen er placeret i København/Mørkøv, med jævnlig rejseaktivitet til øvrige lokationer.

Dine vigtigste ansvarsområder

Lokal forretningsudvikling

  • Tage dialogen med den lokale ledelse både, når økonomien virker og når den er under pres og finde de løsninger der virker bedst lokalt
  • Følge opgaver og projekter tæt og reagere, når timeforbrug, materialer eller fremdrift begynder at skride
  • Regne tilbud og større kontrakter igennem, så vi ved, hvad vi går ind til.
  • Sikre, at beslutninger om investeringer, kapacitet og bemanding er økonomisk holdbare – ikke bare mavefornemmelser.

Økonomistyring, rapportering og analyse

  • Drive budget, forecast, måneds-/årsrapportering og følge op på afvigelser.
  • Analysere finansielle KPI’er (marginer, likviditet, udnyttelsesgrader m.m.) og foreslå konkrete forbedringstiltag.
  • Bidrage til kalkulationer, tilbud og vurdering af større kontrakter og projekter.
  • Styrke økonomiforståelse og brug af nøgletal i ledelses- og driftsopfølgning.
  • Udarbejde business cases, investeringsanalyser og lønsomhedsprojekter.

 Diverse opgaver

Vi er i Danmark en mindre enhed, og det betyder, at du får et bredt ansvar. Du bidrager, hvor der er behov – lige fra støtte til regnskab, deltagelse i ESG-arbejde og udvikling af processer.

 Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant økonomisk uddannelse – men vigtigst er, at du kan omsætte tal til handling i praksis.
  • Har erfaring fra en drifts- eller projektorienteret virksomhed, hvor du har arbejdet tæt på forretningen – gerne fra entreprenør-, service- eller industrimiljø.
  • Har siddet med budget, forecast og opfølgning – og har prøvet at stå på mål for tallene over for ledelsen.
  • Er vant til at arbejde i ERP-systemer og bruge data aktivt – uden at det bliver et skrivebordsprojekt.
  • Erfaring med Visma.net og Ordrestyring.dk er en fordel, men ikke en nødvendighed.
  • Kommunikerer klart og direkte på dansk og kan begå dig på skandinavisk og engelsk.

Som person trives tæt på driften og motiveres af at se, at dit arbejde påvirker bundlinjen. Du trives i et miljø, hvor ikke alt er perfekt struktureret, og hvor du selv er med til at skabe overblik og retning. Du tager ansvar for dine tal og følger tingene til dørs – også når det kræver, at du tager en direkte dialog.  Du har gennemslagskraft og tør sige til, når økonomien ikke hænger sammen – samtidig med at du bidrager konstruktivt til at finde løsninger.

Vi tilbyder

  • En rolle med reelt ansvar for økonomien i Danmark – hvor dine beslutninger kan ses på bundlinjen.
  • Kort vej fra analyse til handling og direkte adgang til ledelsen.
  • En hverdag tæt på driften, hvor du får indblik i projekter, kontrakter og forretningens maskinrum.
  • At rollen vil udvikle sig i ansvar og tyngde i takt med vores fortsatte vækst i Danmark.


Ansøgning

Send din ansøgning og CV senest 5. marts 2026. Vi behandler ansøgninger løbende.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Fredrik Østhassel, CFO, Serwent Group.
fredrik.osthassel@serwent.no , mobil: +47 922 46 230

Lisbeth D. Petersen, Administrationschef, Serwent Danmark
lisbeth.petersen@serwent.dk , mobil: + 45 20 80 90 45